Tietgenkollegiet

  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • _MG_0012.jpg
  • _MG_0013.jpg
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • _MG_9334.jpg
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • Tietgenkollegiet
  • _MG_9965.jpg
  • _MG_9967.jpg
  • _MG_9968.jpg
  • _MG_9977.jpg
  • Tietgenkollegiet

Tietgenkollegiet

En fornemmelse af skønhed

Selvfølgelig er et mønster på en væg ikke strengt nødvendigt. Heller ikke på Tietgenkollegiet. Mønstre er jo ikke funktionelle, tjener ikke praktiske formål. Men måske netop derfor eksisterer der en sult efter ornamentik og mønstre i arkitekturen lige nu. Den slags udsmykning har været lidt forbudt og er fortrængt af nøgternhed og hårde, kolde materialer som glas, stål og sten. Mønstre og tekstiler og farver er røget ud af de fleste moderne bygninger, men kollegiets designere Julie Henriksen og Mathilde Aggebo henter det hele ind igen, fordi de tror på, at sanselighed i virkeligheden er strengt nødvendig.

På de 30 boligganges vægge har de trykt transparente mønstre, så ikke to flader eller to døre er ens. Går man hurtigt ned af gangen, giver de en rytme af flygtige skygger, lys og mørke, noget grafisk. Set med det store overblik inde fra gården ligner mønstrene tilsammen en høj skov, der bliver lysere og lettere opefter i trækronerne. Men sådan er det faktisk ikke, selvom det er tilladt at få det til at ligne, hvad man vil. Der er tale om japanske folkemønstre , fem styk, som er sat sammen på kryds og tværs. På den nederste etage er farven mørkegrå og toner lysere og lysere gråt, jo længere op i huset man kommer. Derfor minder det om en skov.

Det er enkle mønstre af blade og grene, som lige siden grænserne til Japan blev åbnet i 1860érne flød ud over Europa og også inspirerede danske kunsthåndværkere. I al sin grafiske klarhed virker mønstrene nærmest nordiske, det føler vi i hvert fald, fordi de sidder så dybt i os.

Tekst udsnit:
Stensgaard, Pernille Tietgenkollegiet Nordea Danmark Fonden 2007

Opgaven: Kunstnerisk bearbejdning af overflader


Omfang: Digital print på 4000m2 krydsfinér, orientering, skiltning, farvesætning og gardiner.

Arkitekt: Boje Lundgaard og Lene Tranberg



Den kunstneriske udsmykning af Tietgenkollegiet tager udgangspunkt i kollegiets 30 boliggange, der er beklædt med krydsfinér, i alt 4000m2.

Gardinerne er en serie af vertikalt opdelt farveflader, i en enkelt grafisk fordeling. Det giver mulighed for at tilføre de enkelte boliger forskellige kulører og at differentiere værelserne fra hinanden. Gardinerne indgår som en del af facadens rytme og indgår som del af arkitekturen.